Detaljer om produktet
Lemvig kalender 2027 – Sjældne billeder fra en svunden tid
Så er den her igen – Lemvig Kalenderen 2027, skabt i samarbejde med Benny Vejlby.
Årets tema er “Sjældne billeder fra en svunden tid”. Benny Vejlby har været en tur i det lokale arkiv og fundet billeder frem, som fortæller historier om Lemvig Kommune, som den var engang.
Her er tidligere virksomheder og adresser, gamle byrum, mennesker, kunst, kultur og mange andre små glimt fra en tid, der ikke kommer tilbage.
Nogle billeder vil vække genkendelse og minder. Andre vil måske overraske – især hvis man ikke selv husker Lemvig fra dengang.
Lemvig Kalenderen er efterhånden blevet en tradition for mange lokale, og flere samler på de forskellige årgange. Den er måske ikke den klassiske, minimalistiske kalender, der kun skal pynte på væggen – til gengæld er den fyldt med lokal historie, nostalgi og billeder, der inviterer til en snak om “dengang”.
En kalender til dig, der husker Lemvig – eller gerne vil lære byen og egnen bedre at kende.
Tema 2027: Sjældne billeder fra en svunden tid
I samarbejde med Benny Vejlby.